Værdisangen

Sangen er bygget op over Saralystkirkens 4 værdier: at være menneske, at elske, at have mod og at række ud.

Perlehyacinten

Der er utrolig grokraft i en plante. Den kan skyde op gennem mørk asfalt. På samme måde kan Gud hjælpe et menneske igennem problemer, der tårner sig op som mørke og lade dem komme op i lyset af Guds nåde i Jesus Kristus.

En sten er lettet

En sten er lettet, fordi en engel skubbede stenen til side, og Jesus Kristus gik lyslevende ud af graven påskemorgen. Det er vores glæde og håb, selve grundlaget for den kristne tro.

From My Point of View

Bænken med udsigt til solopgangen blev for mig et billede på vores hvilested i Kristus, der giver os et udsigtspunkt og en fred midt i en urolig og foranderlig verden.

Korsets argument

Langfredag sætter altid tanker i gang. Der er ikke så meget at sige, blot være stille og tage imod.

Rethink

Rethink er en sang om, at Gud kan ændre vores opfattelse af os selv og give os et nyt perspektiv på livet og fremtiden. Sorry, at mit engelsk ikke er verdens bedste. :)

Salme 139

Alle mennesker er dyrebare og villet af Gud fra det sekund, de blev skabt. Det handler sangen om, inspireret af salme 139 fra Salmernes bog.

Det kristne fællesskab

I det kristne fællesskab kan alle komme som de er, og når det fungerer, er det verdens bedste fællesskab ...

Det kristne fællesskab

1.Gud elskede den verden,   D - A - D - D7
Han skabte med sit ord   G - D - A 
så højt, at Han gav Sønnen   Fx - Hmi
som liv til folk på jord.    E7 - A
Og de, som deler glæden   G - A - D - Hmi
lokalt, ja overalt,   G - A - Fx
er kristne fællesskaber,    G - A - D - Hmi
der bærer lys og salt.   G - A - D

2.Et fællesskab, hvor alle
kan komme, som de er,
hvor sindets ørken vandes,
så der gror korn og bær,
hvor der er fred og hvile
i tidens hvirvelstrøm,
hvor alle rækker efter
det glade budskabs drøm.

3.Et fællesskab, hvor alle
har noget, de kan gi´,
hvor snævre grænser slettes,
for hver har sin værdi
med gaver til at tjene,
forskellige dog ét.
Så er Guds rige kommet,
i glimt, ja bare lidt!

4.Hør lovsang som af lærken
den første forårsdag!
De lyse toner spreder
alt mørke og alt nag.
Og det, som ikke lykkes,
forvandles til en bøn,
et råb om hjælp i nøden,
en nærhed af Guds Søn.

5.Af fællesskabets Herre
uddeles brød og liv,
og mange kommer såret
og får et perspektiv
til dagen og til vejen,
som godt kan være svær,
men det bli´r Himmelruten,
når Jesus selv er nær.

 6.Det fællesskab, den kirke,
blev tænkt i evighed,
og vundet dér på korset,
hvor Jesus Kristus led.
Én tro, én dåb, én Herre
skal kirken hvile på.
Hans hjertebarn vil evigt
i kærlighed bestå.

 

 

Morgensol over Guds hus

Fotografiet af kirken omgivet af vindmøller og marker inspirerede mig til denne morgensang.

Solsikken

Solsikken strækker sin blomst efter solens lys, og det har givet den dens navn. Som kristne strækker vi os mod lyset, Kristus, og finder varme, håb og liv hos ham.

Naturen har altid talt til mennesker om Guds storhed og kærlighed. I sangen lader jeg erantis, vintergækker og påskeliljer repræsentere tro, håb og kærlighed, foråret der kommer, lige som Guds rige kommer, som vi beder i Fadervor.

God is Love

På en strand på Filippinerne lå vraget, "God is Love". Det inspirerede mig til denne sang.

Et splitsekund

Et iskors i naturen inpirerede mig til denne tekst om Guds kærlighed, der tør alt det frosne. Melodi: Knud Aage Møller.

Kristus er med hver dag

Ding dong ding dong ding dong ding,
Kristus er med hver dag i alle ting.
Julens budskab er ikke kun det lille søde barn i krybben. Det er "den voksne Kristus", der er med hver dag hele året.

Unbroken

UNBROKEN er titlen på filmen og bogen om Louis Zamperini, den italienske indvandrerdreng, der løb OL i Berlin, kom i japansk fangenskab og siden rejste rundt med budskabet om tilgivelse.

Altid på vandring

Det var i 2015, at flygtningebølgen væltede ind over Europa. Og vist kan vi ikke lukke hele verden ind, og vist skal netmaskerne ikke være for store, men .... Sangen, jeg lavede dengang, er nok dybest set en eksistentiel sang om at søge hvile, tryghed og kærlighed, selv om billederne blev "sakset" fra dagspressen.

Mariehønen

"Som blomster springer ud igen i haven, stod Jesus påskemorgen op af graven." En glad, kristen børnesang om det hele, som vågner efter vinter og om den tomme grav, hvor Jesus lå.

Et år med sang

Man bliver glad af at synge, og hvis vi gik ud fra en fælles kammertone, blev verden måske et bedre sted i 2017.

Guds tællesang

Vi mennesker er meget nøjeregnende. Men heldigvis tæller Gud på en anden måde, end vi gør. BØRNESANG.

Klostergade

Under lærer-lockouten i 2013 var jeg et smut inde i Klostergade og skrev en lille sang med udgangspunkt i billeder jeg tog derinde.

Guldfugl

Den fugl jeg hørte en dag i marts, var vistnok en misteldrossel. Hvilken sanger! Den gav mig også billedet på at finde sin "guldfugl", den fugl, der synger for dig om en mening og en sammenhæng.

Madiba

Nelson Mandela var igennem mange faser i sit liv og sin kamp, men utroligt, at han efter alle de år i fangenskab kom ud og skabte fred med et ikke-voldsbudskab og blev den første demokratisk valgte præsident i Sydafrika. Lige til at lave en sang om.

For evigt ung

Bob Dylan ønsker alt godt for den unge, et liv med tro, næstekærlighed og retfærdighed. Et aktivt liv med et grundlag, når "forandringens vinde skifter". Jeg har forsøgt at være tro over for forlægget.

Hvad kan jeg gør´ for dig?

"What Can I do for You" er nok én af de stærkeste og mest personlige hyldester til Jesus Kristus, Bob Dylan har givet. Vi kan intet gøre for at blive accepteret af Gud, bare tage imod. Men glæden over at kende Gud fører til et ønske om at tjene ham.

Rhododendron

Ikke mange børn i dag kender blomsten, endsige ordet rhododendron. I min oldemors have var der store rhododendronbuske. Sangen handler dybest set om en barndom, der trods alt var god.

Efterårsfuglen

Fuglene giver billeder og fortæller en historie. De flyver mod forår, mod landet, der bliver varmt igen efter vinter.

Christmas is a Little Child

Julen er Guds rige, der kommer med håb og lys, i skikkelse af et lille barn.

Decembernat

Barnet, der blev født i Betlehem, kendte tidligt til at være på flugt. En sang om ensomhed, men også om kærligheden, som når den ensomme.

There is no video clip yet

Lyset, en adventssang

Jeg elsker solopgange, for dem er der "gang i", nyt håb. Jeg elsker også løftet om "solopgangen fra det høje, der skal skinne for dem, der sidder i mørke og dødens skygge."

I denne nat

"I denne nat, hvor én gik rundt og samled´ flasker og fyldte krummer i eksistensens tomme tasker ..." I denne nat bliver håbet født. Det håb og den glæde, som skal være for "hele folket."